Hallund

Øko-landmand hyldet

Kollegaer pegede på Hans Henrik Thomsen

Hans Henrik Thomsen modtog prisen. Privatfoto
Hans Henrik Thomsen modtog prisen. Privatfoto

HALLUND: Den økologiske svineproducent, Hans Henrik Thomsen fra Hallund blev i weekenden kåret til ’Årets Øko-håndværker’ af sine kolleger på Økologisk Landsforenings to-dages generalforsamling.

I denne weekend er 360 økologiske landmænd, virksomheder, køkkener og forbrugere samlet til Økologisk Landsforenings årlige generalforsamling. Her hylder foreningen Det Gode Økologisk Håndværk og i går aftes kunne deltagerne stemme på deres favoritter i fire kategorier. I kategorien ’Ekstraordinær dyrevelfærd’ modtog Hans Henrik Thomsen fra Hallundbjerg ved Hallund prisen.

Hans Henrik vakte stor opmærksomhed sidste år, da han byggede en svinestald med plads til 150 økologiske slagtesvin. Under stalden har han monteret larvefødder, og to gange i døgnet flytter han stald og indhegning ca. 30 meter, så der altid er adgang til frisk jord for øko-grisene, der henter 10 pct. af deres foder på marken.

- Det er helt vildt, og jeg er meget stolt over at modtage prisen. Mine grise har høj dyrevelfærd og meget lav sygdomsfrekvens. Vi har fat i noget helt essentielt her, siger Hans Henrik Thomsen.

Der i alt 12 kandidater til Det Gode Økologiske Håndværk.

Formålet med at kåre årets øko-håndværkere er at synliggøre det innovative, økologiske håndværk til inspiration for alle landmænd.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden