Hallund

Øko-landmand indstillet til pris

Landmand har udviklet en mobil svinestald

Hans Henrik Thomsen har udviklet en mobil stald med tilhørende fold, der giver grisene masser af motion og naturlig føde samtidig med, at de gøder marken.
Hans Henrik Thomsen har udviklet en mobil stald med tilhørende fold, der giver grisene masser af motion og naturlig føde samtidig med, at de gøder marken.

Opdateret kl. 19:51

HALLUND: Økologisk landmand Hans Henrik Thomsen fra Hallund er indstillet til hæder af Økologisk Landsforening. Han er indstillet til titlen Årets Økolog i et felt med 11 kollegaer, og spændingen udløses 10. marts, hvor Økologisk Landsforening har generalforsamling i Vingstedcenteret.

Hans Henrik Thomsen har udviklet noget så nyskabende som en mobil svinestald med tilhørende fold. Staldanlægget er på larvefødder, og to gange i døgnet flytter han stald og fold 15 meter. Hermed sikres marken gødning, og grisene får et nyt område at afsøge for rødder, smådyr og regnorm. Hertil kommer, at de får masser af god motion.

Og projektet tegner foreløbig godt. Således kan Hans Henrik Thomsen melde om nul sygdom, ingen døde slagtesvin, rigtig god tilvækst og daglig, naturlig motion til grisene.

- Grisene har det fuldstændig fantastisk, konstaterer Hans Henrik Thomsen, og vi er ved at kende systemet og er kommet nemt igennem vinteren. Ét hold svin er sendt til slagteriet, og næste er snart på vej. Og Hans Henrik Thomsen har fået særdeles positive tilbagemeldinger på kødkvaliteten fra første leverance.

- Der er ekstra muskelfylde i kød af den her kaliber, tilføjer Hans Henrik Thomsen.

Han er særdeles glad for indstillingen, som han betragter som et skulderklap til projektet.

- Hvad der sker 10. marts må tiden jo så vise, smiler han.

Interessen for at købe en stald har været mindre end Hans Henrik Thomsen umiddelbart havde forventet.

- Der er jo kun 50 øko-producenter i Danmark, og det tager tid at køre nye tiltag i stilling.

Hans Henrik Thomsen har indledt samarbejde med forskere på Aarhus Universitet, der følger det økologiske initiativ over fire år.

- Forskningsforløbet skal belyse alle forhold i projektet lige fra foder, virkning i marken og kødkvalitet. Slagteriet Friland er ligeledes på banen for at undersøge kødets egenskaber og afsætningspotentiale.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden