Økologisk ismejeri reddet
Mælkeproducent Arne Kaspersen, Tømmerby, undgår tvangsauktion over sin ejendom
TØMMERBY: Friske blomsterbuketter på køkkenbordet hos Helle og Arne Kaspersen vidner om den glædelige nyhed, at der er fundet en afklaring med kreditorerne.
Det betyder, at den annoncerede tvangsauktion over ejendommen 27. marts er aflyst.
- Det har været en turbulent periode, men nu har vi fundet en afklaring. Så vi kører videre, siger en lettet Arne Kaspersen.
Arne Kaspersen driver en økologisk kvæggård med 185 malkekøer, og det økonomien i selve landbrugsbedriften, der har været anstrengt.
Derimod har der været fornuft i den investering, som Arne Kaspersen foretog for tre år siden i et ismejeri.
- Vi har fordoblet omsætningen år for år, siden vi startede, siger Arne Kaspersen.
Sidste år havde han aftale med 24 salgssteder om salg af økologisk is produceret i Tømmerby, og i år vil der være i alt cirka 30 steder rundt om i landet, hvor man kan købe Thy Øko-is.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.