Økonomer i tvivl om dit håndværkerfradrag

En af dem er professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand i Det Økonomiske Råd. Han mener, man i stedet bør se på, hvor mange ekstra job ordningen skaber.

- Jeg anser det ikke for en realistisk vurdering af effekten, at den skulle skabe 5.000 job i byggebranchen. Det væsentlige og interessante her er, hvor mange ekstra job, der skabes, altså nettoeffekten. Den får man ikke frem ved alene at se på, hvor mange der er beskæftiget med projekter omfattet af ordningen. Man skal også tage hensyn til, at nogle af disse projekter vil være blevet gennemført alligevel, og for andre projekter vil der være en effekt på forbrug af andre ting, som så mindsker beskæftigelsen på de områder. Den direkte brancheeffekt vil med andre ord være større end den samfundsmæssige nettoeffekt, siger han.

Skævvrider økonomien

Også Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos, mener, at 5.000 job lyder højt. Han er generelt skeptisk over for ordningen og har ved flere lejligheder argumenteret for, at den skrævvrider økonomien.

- Effekterne af Boligjobordningen er kortsigtede. Man skal huske på, at en del af arbejdet ville blive udført alligevel. I den forstand er der tale om støtte til opgaver, der alligevel skulle udføres. Dertil kommer, at der sker en forskydning af forbruget, da pengene kunne være brugt på eksempelvis detailhandel, siger han.

Byggeriet holder fast

I Dansk Byggeri ser man ikke kun på, hvor mange ekstra job Boligjobordningen skaber i byggebranchen. Organisationens beregninger bygger på den samlede nettoeffekt, fortæller cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Han står 100 procent inde for Dansk Byggeris egne beregninger, der når frem til, at Boligjobordningen skaber job til 5.000 personer årligt, men vil ikke vove sig ud i at kritisere Finansministeriet, der kun skønner, at Boligjobordningen giver job til 1.000 personer ekstra.