Ønske om indflydelse omkring højskoles fremtid
Selvbestaltet arbejdsgruppe i Støvring vil med borgermøde forsøge indflydelse på politisk afgørelse.
Det var helt bevidst for at forsøge at påvirke politikerne, at en selvbestaltet arbejdsgruppe inviterede til borgermøde om Støvring Højskole tirsdag aften. For byrådet skal meget snart forholde sig konkret til, i hvilket omfang højskolens bygninger samt eventuel nye på højskoleområdet fremover skal være ramme for visse dele af den kommunale administration for at aflaste rådhuset i Støvring, hvor Arbejdstilsynet i øjeblikket har et skarpt øje på det mangelfulde arbejdsmiljø. Står det til den selvbestaltede arbejdsgruppe, så skal der ikke som foreslået i et skitseforslag fra en nedsat kommunal projektgruppe bygges nye to etager høje administrationsbygninger på højskolegrunden samt ske nedrivning af visse bygninger, der allerede er fundet bevaringsværdige af Kulturarvstyrelsen. På samme tid skal der ifølge arbejdsgruppen værnes om de tilhørende grønne arealer i Støvring midtby.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.