Ønskekoncert i Kirkeladen
Bredt repertoire fra jazz og rock til sange fra Højskolesangbogen
STENUM: Mandag 7. juli er der igen mulighed for at høre Ulrik Bust på saxofon og Martin Jønsson på klaver i Kirkeladen i Stenum.
- Vi gentager succesen fra sidste år i lighed med sidste år, lyder det fra menighedsrådet, der er arrangør af aftenen.
Begge musikere kommer fra Aarhus, og musikken spænder vidt, lige fra jazz og rock til sange fra Højskolesangbogen.
Der bliver mulighed for at fremsætte musikønsker til kunstnerne, og der vil også være fællessang, som var et populært indslag sidste år.
Menighedsrådet byder på ost og vin, og alle er velkomne.