Ønsker borgermøde om købmands skæbne i Vegger
Generalforsamling i Vegger Borgerforening
Opdateret 01. marts 2017 kl. 08:40
Her gav Veggers købmand Lars Lorentzen bolden op til en debat om købmandsforretningens fremtid i Halkær Ådal.
- Vi har valgt at have fuld åbenhed om vores udfordringer. Så selv om vi driver en privat virksomhed, så er det ingen hemmelighed, at vi nærmer os den kritiske grænse for vores omsætning, lød det blandt andet fra ham.
Det gav bred opbakning i forsamlingen, der besluttede sig for at søge at lave et fælles borgermøde for alle borgere i Halkær Ådal for at bevare butikken, der har tabt meget i omsætning det sidste år.
Dirigenten Asger Andersen fik opgaven med at arbejde videre med ideen, så alle gode ideer til købmandens overlevelse kan bringes i spil.
Der var dog heldigvis også en positiv udvikling at tale om i den genvalgte formand Dean Aldbergs beretning.
Julebanko på Vegger Kro slog således alle rekorder og som et nyt tiltag står Vegger Borgerforening i spidsen for en fælles arbejdsdag for alle borgere og foreninger i Vegger, søndag den anden april.
Borgerforeningen var sammen med Veggers andre foreninger også med til at lave byfest og Reunion Firser- fest, som trak fulde huse i Vegger Idræts- & Kulturhus.
Økonomisk endte 2016 med et overskud på 15.000 kroner, så den samlede formue nærmer sig 170.000 kroner. De skal primært bruges til renovering af multibane og kanohavn.
Dean Aldberg og Carsten Bech fik genvalg, mens Mona Andersen er ny i bestyrelsen. Blandt de 20 fremmødte blev der også valgt tre suppleanter: Anne Marie Christensen og Leo Lolholm.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.