Floorball

Øretæver til Blackhawks og Hot Shots

Blackhawks gik helt i sort - Hot Shots tabte i København

Dennis Lodberg Hansen, th., jagter bolden for Blackhawks i kampen mod Benløse.Foto: Grete Dahl
Dennis Lodberg Hansen, th., jagter bolden for Blackhawks i kampen mod Benløse.Foto: Grete Dahl

VENDSYSSEL: Blackhawks fra Frederikshavn løb ind i en øretæve på 9-4 hjemme til Benløse, mens Vendsyssel Hot Shots på udebane mod Copenhagen måtte se sig besejret 9-6 i sidste runde i grundspillet i ligaen i floorball for mænd.

Dermed fik ingen af de to hold fra Vendsyssel den generalprøve på slutspillet, som de havde håbet, selv om frederikshavnerne fik en fin start mod Benløse og vandt første periode 4-2.

I anden periode faldt hjemmeholdet sammen, og Benløse scorede tre gange på fire minutter.

I 3. periode udnytte Benløse et par spilvendinger, og dermed var slaget tabt. Blackhawks og Hot Shots har nu to uger til slutspillet starter, og der skal begge klubber spille bedre, hvis de skal overleve kvartfinalerne.

For Blackhawks lavede Dennis Hansen to mål, Jan Berggren et og Niklas Juul et.

Blackhawks slutter på femtepladsen i grundspillet, mens Hot Shots slutter på en tredjeplads efter Rødovre og Benløse.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden