Fugle

Ørne gør klar til familieforøgelse

Stor interesse for at se ørne, der for første gang i nyere tid har ynglet i Store Vildmose. Parret er ved at gøre klar til ny familieforøgelse

De mange interesserede fik kun hanørnen at se.
De mange interesserede fik kun hanørnen at se. Kurt Bering

Opdateret kl. 12:38

STORE VILDMOSE: Selv om det var diset, lykkedes det at få et få kongeørnen (hannen) at se i Ørnefennerne i Store Vildmose, da Dansk Ornitologisk Forening arrangerede tur til det sted, hvor ørnene har slået sig ned.

- Det var hanørnen, der blev set. Den slog sig i et par timer ned i en trætop - en kilometer væk fra Taffelgårdsvej.

Den var væk på et tidspunkt i løbet af de to timer, der var ørnekig, men så vendte den tilbage. På et tidspunkt var det en krage, der drillede ørnen, men det tog den sig ikke meget af.

- Havde det været bedre vejr, havde den nok fløjet en ur. Vi havde håbet, at den havde fløjet over os, siger ornitolog Einar Flensted-Jensen fra Øster Brønderslev.

Einar Flensted-Jensen mener, at kongeørnen var mæt.

- Er den sulten, flyver den længere væk.

Ørneparret ynglede i fjor, og det kom der én unge ud af. Parret er i gang med at forberede næste familieforøgelse.

- Det er ved denne tid, de parrer sig, fortæller Einar Flensted-Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden