Børnepasning

Østervrås ihærdighed sejrer

Mange måneders kamp med kommunen har endelig ført til sejr - grønt lys for en lokalplan

Borgernes vedholdenhed i Østervrå har båret frugt. Nu skal der findes en SFO-løsning lokalt. FOTO: Hans Ravn
Borgernes vedholdenhed i Østervrå har båret frugt. Nu skal der findes en SFO-løsning lokalt. FOTO: Hans Ravn Hans Ravn

Opdateret 30. april 2014 kl. 17:41

ØSTERVRÅ/THORSHØJ: Først blev de støttet af politikerne. Så vendte politikkerne dem ryggen. Men forældrene i Østervrå og omegn gav ikke op. De kæmpede videre.

En kamp for at bevare det unikke pasningstilbud, der findes i området, hvor børnene kan være, fra de går i vuggestue, til de går i skole. Et helt specielt, populært og velfungerende sted, der ville blive brudt op, og dermed miste sin røde tråd og sjæl, hvis kommunens forslag til en SFO-løsning blev trukket ned over hovedet på området.

Men kampen har ikke været forgæves. Deres opråb er nu blevet hørt.

- Vi kan med glæde meddele efter et frugtbart møde med Jørgen Tousgaard (A) og Brian Kjær (A), at bestyrelserne i Bødkergården i Østervrå, Thorshøj Børnehus og Torslev Skole har fået bemyndigelse til at indgå aftale om at løse SFO-opgaven i fællesskab, under ansættelse og ledelse af Torslev Skole. Det vil sige, at vi alle får ligeværdig indflydelse på den fremtidige struktur i løsningen af SFO-opgaven, sådan at ånden og den røde tråd kan fortsætte, som vi har arbejdet så hårdt for, lyder pressemeddelelsen, der er underskrevet af formændene fra de tre bestyrelser, Jens Martin Fjordbak (Bødkergården), Mette Hejslet (Torslev Skole) Karin Thomsen (Thorshøj Børnehus).

Beslutningen betyder, at børnene fortsat kan væren en del af fritidscentrene og deres aktiviteter, selvom de går i SFO’en. Det var netop essensen af forældrenes opråb.

- Hverdagens nuværende tilstand fortsætter, og børnene vil intet mærke til det. Nu kan vi vise, at vi kan lave et godt samarbejde. Børnene vandt - det er det vigtigste, siger en lettet forælder og bestyrelsesformand i Bødkergården, Jens Martin Fjordbak.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden