Østrigs tidligere kansler skal bekæmpe racisme
Sebastian Kurz bliver medformand for europæisk ngo, der bekæmper ekstremisme og fremmedhad.
Østrigs tidligere konservative kansler Sebastian Kurz slutter sig til en europæisk ngo, der bekæmper racisme og antisemitisme.
Den 35-årige Kurz' nye rolle, som han deler med Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair, er formand for den internationale ngo European Council on Tolerance and Reconciliation (ECTR).
Det meddeler Moshe Kantor, der er grundlægger og præsident for ngo'en, søndag.
- Vi kunne ikke have fundet en bedre person til at føre an mod tidens globale udfordringer med passion, indsigt og beslutsomhed, skriver Kantor i et tweet.
Organisationens målsætning er ifølge dens hjemmeside at bekæmpe "ondskab som ekstremisme, racisme, antisemitisme og fremmedhad".
Kurz fratrådte posten som kansler i Østrig i oktober efter anklager om korruption, som han benægter.
- Det er en stor ære at blive del af en så vigtig organisation, der arbejder mod ekstremisme og for større tolerance i Europa, siger Kurz om sin nye opgave.
I sin tid som leder af Østrigs regering positionerede Kurz sig som en ven af Israel og udtalte sig kraftigt imod had til jøder.
Ved siden af sit frivillige arbejde for ECTR vil Kurz snart begynde at arbejde for Peter Thiel, en amerikansk milliardær og Donald Trump-tilhænger, som "global strateg".
/ritzau/dpa
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.