Øve-weekend i Als
Mariagerfjord Pigekor holder øveweekend på Havbakkeskolen i Als fra fredag 3. til søndag 5. marts. Det er 4 gang koret kommer på skolen for at forberede sig til deres nye sæson med koncerter.
- Det er dejligt, at vi endnu en gang kan byde velkommen til dette fantastiske pigekor, som benytter skolens faciliteter til en hyggeweekend og forbereder sig til de kommende opgaver de har rundt i landet, siger pedel Jan Gerts fra Havbakkeskolen i Als.
Som afslutning på deres weekend, har vi aftalt at de giver en koncert på skolen, søndag middag 5. marts, som byens borgere og andre interesserede gratis kan komme og høre. Der bliver siddepladser til ca. 150 mennesker og det er efter først til mølle princippet, så tag din familie, naboer eller venner med og få en fantastisk oplevelse, når de unge piger fylder skolen med sang.
Koret er en del af Mariagerfjord Kulturskole og ledes af Christian Ronsfeld, læs mere om koret på Mariagerfjord kulturskoles hjemmeside eller følg dem på Facebook.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.