OK-resultat vil flytte slagterijob
Strid i Fødevareforbundet - Danish Crowns tillidsmand går i utilfredshed med ”for god” overenskomst
KØBENHAVN: Ét sted i dansk industri er der ikke tilfredshed med de nye overenskomster: slagterikoncernen Danish Crown. Op til offentliggørelsen af afstemningsresultatet fredag erklærede koncernchef Kjeld Johannesen i Børsen, at en forventet rekordvækst i slagteriet i fremtiden kommer til at ske i udlandet:
- Vi er nødt til at gøre det for at opretholde vores konkurrenceevne og vi må som samfund erkende, at processer med højt lønindhold ikke kan ligge i Danmark, erklærede han.
Udviklingen er i gang. Siden 2003 er over 20 danske slagterier lukket.
DC-tillidsmand går
Overenskomstresultatet har også skabt splid intern i slagteriarbejdernes fagforening, Fødevareforbundet NNF. Danish Crowns fællestillidsmand Lars Mose, har bebudet sin afgang i utilfredshed med linjen i forbundet. Han var indstillet på mindre lønstigninger for at forbedre sin arbejdsgivers situation, men mødte ikke opbakning i forbundet.
- Når det ikke lykkedes os at komme i mål, så skyldtes det ikke, at vi fra Fødevareforbundet NNFs side sad med armene over kors og sagde nej. Tværtimod. Men som forbund har vi altså ansvaret for hele overenskomstområdet og ikke kun overfor Danish Crown. Og de krav Danish Crown, gennem DI, kom med, overgik langt hvad vi kunne gå med til, forklarer forbundsformand Ole Wehlast.
Han mener at Danish Crown optræder utaknemligt og henviser til Folketinget har gennemført flere forbedringer af landbrugets rammevilkår.
Næsten 85 procent af Fødevareforbundets medlemmer stemte ja til overenskomsten.
Stort ja
Blandt alle LO-fagforbund stemte 77,3 procent stemte ja ud af de 37,7 procent af medlemmerne, der havde valgt at stemme.
Det er en fremgang på 8,4 procentpoint og den højeste stemmedeltagelsen siden 2000.
Dermed var de nye, treårige overenskomster for godt 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked stemt hjem med massivt flertal, og LOs formand, Harald Børsting erklærede sig ”jublende glad”.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.