Okore skarpere end Helenius

FC Nordsjælland slog AaB 1-0 i jævnbyrdigt topopgør i Superligaen

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FARUM:AaB er stadig på andenpladsen i Superligaen, men med fredagens 1-0 nederlag til FC Nordsjælland er de nu kun ét point efter Farum-mestrene. Trods savnet af den skadede duo Thomas Augustinussen og Rasmus Würtz i startopstillingen formåede AaB dog at spille lige op med Champions League-deltagerne. Skarpheden manglede bare på en håndfuld muligheder til især Nicklas Helenius.

FCN var dog klart bedst i indledningen på kampen, hvor AaB var noget passive, og afgørelsen faldt i det 19. minut, da FCN’s landsholdsforsvarer Jores Okore udnyttede en dårlig nedtagning af Henrik Dalsgaard efter et indlæg til at sparke bolden ind fra kort hold via en AaB-fod. Målet var en logisk konsekvens af indledningen på kampen, hvor AaB stod meget lavt og lod hjemmeholdet få initiativet.
I den sidste halvdel af første halvleg fik AaB til gengæld skubbet spillet længere frem og fik bedre gang i kombinationerne. Det udløste også nogle muligheder, hvor Nicklas Helenius brændte den største, da han mødte Henrik Dalsgaards flade indlæg foran det lille felt, men selv om den flade afslutning sad yderligt, så manglede den fart, og dermed kunne Jesper Hansen nå ned og redde.
Efter pausen kom Nicklas Helenius igen i centrum. Først tog han nogle skarpe træk og sendte et skud få centimenter forbi fjerneste stolpe, og siden brændte han et hovedstød i helt fri position.
FCN havde dog også deres muligheder, og Nicolai Larsen måtte flere gange hive nogle store redninger frem.
I slutfasen kom indskifterne Kayke og Rasmus Würtz også frem til muligheder, men Jesper Hansen fortsatte takterne fra Juventus-kampen og klarede det hele.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden