"Oldefar" mentalundersøges
"Oldefar" sigtet for yderligere seksuelle overgreb, så han nu er oppe på 11 tilfælde af overgreb mod børn.
Den 78-årige pædofilisigtede "oldefar" fra Brønderslevegnen er for tiden ved at blive mentalundersøgt på psykiatrisk afdeling på Aalborg Sygehus. - Det sker for at undersøge, om den sigtede er egnet til en almindelig straf, hvis han bliver kendt skyldig, forklarer den 78-årige forsvarer Per Bøgh Jensen. Hans klient er tidligere blevet idømt to års betinget fængsel for pædofili. Flere børn misbrugt Torsdag blev han ved Retten i Hjørring sigtet for yderligere seksuelle overgreb begået mod børn. Det drejer sig om befølinger i skridtet hos biologiske børnebørn. I alt er pensionisten nu sigtet for 11 overgreb begået mod børn og unge i hans familie og omgangskreds. Overgrebene spænder fra anden kønslig omgang end samleje og decideret samleje med drenge og piger, hvoraf en del i dag er voksne. Efterforskning ved at være slut Retten i Hjørring valgte torsdag at forlænge den gamle mands varetægtsfængsling med yderligere tre uger. Efterforskningen nærmer sig nu en afslutning og derfor ventes der ikke umiddelbart flere sigtelser mod den 78-årige. - Vi regner ikke med mere nyt og vi mangler kun at afhøre ét vidne, fortæller anklager Rikke Poulsen. Uvist hvornår tilatle rejses Det er dog uvist, hvornår der eventuelt vil blive rejst tiltale mod den 78-årige og de tre øvrige mænd, som er sigtet i sagen. De er dog kun sigtet for overgreb begået mod én pige fra Brønderslev.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.