Redningsvæsen

Oliefilm drev ind i å

Kilden til mindre forurening af Romdrup Å ikke kendt, oplyser indsatsleder

Oliefilmen er så tynd, at den efterhånden vil fordampe af sig selv, konstaterer indsatsleder Peter Reinau. Arkivfoto
Oliefilmen er så tynd, at den efterhånden vil fordampe af sig selv, konstaterer indsatsleder Peter Reinau. Arkivfoto Foto: Torben Hansen

AALBORG: Beredskabscenter Aalborg blev fredag morgen ved godt 7-tiden alarmeret om, at der var sket en olieforurening af Romdrup Å.

- Vi kørte ud og kiggede på det og kunne konstatere, at der lå en tynd oliefilm på overfladen af Romdrup Å, der har udløb helt ude forbi Grønlandshavnen for enden af Aalborg Havn, fortæller indsatsleder Peter Reinau, der straks underrettede Miljøvagten ved Aalborg Kommune.

Oliefilmen kom ifølge indsatslederen drivende ude fra fjorden og op i åen.

- Vi kan kun gisne om kilden til forureningen. Men torsdag var der en mindre forurening på selve fjorden. Måske er det den, der er drevet ind i åen. Det ved vi ikke. Men den tynde oliefilm vil efterhånden fordampe af sig selv, konstaterer Peter Reinau.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden