Oliespild på lang strækning
Miljøvagten foretager kildeopsporing
Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:54
HJØRRING: På Sæbyvej mellem Hjørring og Østervrå har et køretøj spildt dieselolie mandag morgen.
- Det er glat derude. Det drejer sig om cirka en meters bredde, hvor der er spildt, fortæller indsatsleder Thomas Andersen, Beredskabet i Hjørring Kommune.
Han formoder, at et tungt køretøj står bag oliespildet.
- Vi har sat miljøvagten til at foretage kildeopsporing, og vejvagten sørger for, at kørebanen bliver sikker igen, siger Thomas Andersen.
Der er opsat skiltning på strækningen.