Olsen Dyhr bliver ny SF-formand
Tidligere transportminister får ingen modkandidater til sin nye toppost
KØBENHAVN: Tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr er ny formand for SF, oplyser SF. Der er således ingen modkandidater, der har meldt sig.
Det oplyser SF i en pressemeddelelse.
- Ved fristen for opstilling til posten som formand for SF var der indkommet én kandidat - nemlig Pia Olsen Dyhr. Det betyder, at hun er valgt som ny formand uden afstemning, fremgår det af pressemeddelelsen.
Det lykkedes således ikke for den ukendte Peter Andersen fra Vejle at skaffe stillere nok til at blive opstillet som modkandidat til Pia Olsen Dyhr, så allerede i går meddelte han, at han alligevel ikke ville udfordre den tidligere transportminister.
Torsdag eftermiddag vil Pia Olsen Dyhr holde et pressemøde på Christiansborg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.