Olsen glad for at åbne kontoen
Kantspilleren scorede fint langskudsmål i Slagelse
Opdateret kl. 07:27
FODBOLD: Hobro kom onsdag aften sikkert videre i DBU Pokalen, da holdet vandt med 5-1 på udebane over Slagelse BI.
Sebastian Grønning scorede tre mål og viste sin farlighed, men til sidst i kampen kom også kantspilleren Danny Olsen på tavlen, da han sendte et dejligt skruet langskud i mål ved den nærmeste stolpe fra 25 meters afstand.
- Det betyder rigtig meget for mig. Jeg har ramt stolper og overligger i tidligere kampe, så jeg har virkelig set frem til at få kontoen åbnet. Generelt har jeg været rigtig glad for at komme til Hobro, men jeg kunne godt have ønsket nogle bedre præstationer fra mig selv. Jeg håber, at det her er starten på det, siger Danny Olsen, der havde haft en afslutning lige på målmanden tidligere i anden halvleg.
- Generelt synes jeg, at vi gør det, vi skal herovre. Flere af os snakkede om, at det var et lidt specielt Danmarksseriestadion at komme til, fordi mange af os har prøvet at spille Superligafodbold her før. Så vi takker Slagelse for rigtig fine omgivelser, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.