Lufthavne

Ombudsmand går ikke ind i fødselsdagssag

Sagen om Henning G. Jensens reception er tidligere behandlet, mener Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand har valgt ikke at sagen om fødselsdagsreceptionen for lufthavnsformand, borgmester Henning G. Jensen i Aalborg Lufthavn op.   Arkivfoto: Michael Bygballe
Folketingets Ombudsmand har valgt ikke at sagen om fødselsdagsreceptionen for lufthavnsformand, borgmester Henning G. Jensen i Aalborg Lufthavn op. Arkivfoto: Michael Bygballe Pressefotograf Michael Bygballe

Opdateret kl. 16:40

AALBORG: Folketingets Ombudsmand har sat et punktum i sagen om receptionen, som Aalborg Lufthavn holdt for formanden, Aalborgs borgmester Henning G. Jensen (S) i lufthavnen i anledning af dennes 60-års fødselsdag.

Folketingets ombudsmand har besluttet ikke at gå ind i sagen, da man mener, at økonomi- og indenrigsministeriet med deres afgørelse allerede har stilling til, om det var lovligt for Henning G. Jensen at få receptionen af den kommunalt ejede lufthavn tilbage i 2010.

- Det, ombudsmanden har ment, er, at spørgsmålet om berettigelsen af, at lufthavnen afholdt arrangementet, og lovligheden af, at bestyrelsesformanden lod sig fejre, at det mener ombudsmanden ikke kan ses isoleret fra hinanden, siger kontorchef hos Folketingets ombudsmand Kirsten Talevski.

Afvist at undersøge sag

Det var forhenværende redaktør Bent Øberg, der startede sagen med en klage, og som senere i forløbet klagede til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen fra økonomi- og indenrigsministeriet, der ikke fandt receptionen ulovlig. Bent Øberg mente, at man i ministeriet ikke havde taget stilling til gaveforholdet, altså om det var lovligt, at Henning G. Jensen modtog receptionen.

På spørgsmålet om Folketingets Ombudsmand har taget stilling til gaveforholdet, siger kontorchefen.

- Vi har ikke været inde i sagen, for vi har afvist at undersøge den. Vi har besluttet ikke at indlede en ombudsmandsundersøgelse.

Tilfreds borgmester

Henning G. Jensen er godt tilfreds med, at der nu sættes et punktum i sagen.

- Jeg er selvfølgelig tilfreds med, at det er konstateret, at det lufthavnens bestyrelse har vedtaget er fuldt lovligt, siger Henning G. Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden