Omstridt sti ryddet for hestemøg
Dermed undgår utilfreds borger i Asaa at blive meldt til politiet
Opdateret kl. 19:05
ASAA: Så er stien ved Strandvejen i Asaa igen farbar. En borger, der gennem to år jævnligt har spærret stien, ryddede den i weekenden for hestemøg.
Det lokale byrådsmedlem Hildo Rasmussen (S) gik i dialog med den borger, der havde spærret stien.
Da Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg forleden besluttede at politianmelde borgeren, var Hildo Rasmussen imod.
- Jeg synes, det er en for lille sag at inddrage politiet i, siger Hildo Rasmussen, der altså var uenig med et flertal i udvalget.
Efter en snak valgte borgeren at fjerne dyngen af hestemøg.
Og dermed undgår borgeren politianmeldelse.
Asaa-borgeren har ønsket stien nedlagt, men det har Brønderslev Kommune sagt nej til med den begrundelse, at den er en del af Nordsø-stien, Danmarks længste vandrerute.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.