Sædelighedsforbrydelser

Onanist: Troede ikke piger kunne se mig

Kørte forbi 15-årige piger og begyndte at onanere

Arkivfoto

Arkivfoto

HJØRRING:En 22-årig mand fra Brønderslev-egnen kørte sidste sommer fem gange forbi et par 15-årige piger på hesteryg, mens han onanerede bag rattet i sin bil.

Pigerne noterede bilens nummer og meldte den unge mand til politiet, og det førte til, at han onsdag ved Retten i Hjørring stod tiltalt for blufærdighedskrænkelse.

Den 22-årige forklarede, at han havde siddet derhjemme og kedet sig, da han fandt på at lufte sin bil og nyde det gode vejr.

- På et tidspunkt holdt jeg ind til siden. Jeg fik en syg tanke om at jeg ville onanere i min bil, forklarede han i retten.

Han lynede bukserne ned og kørte videre, mens han begyndte at onanere.

Kørte forbi piger fem gange

Da han kørte forbi de to piger til hest, fandt han synet så tiltalende, at han vendte bilen og kørte forbi dem igen. I alt kørte han forbi dem fem gange, mens han onanerede.

- Jeg mener ikke de kunne se, hvad der foregik. Meningen var nok at jeg kunne se på dem, men de kunne ikke se, hvad der foregik, sagde den tiltalte.

Den 22-årige har ikke på noget tidspunkt benægtet hændelsesforløbet, og sagen var derfor for retten som en tilståelsessag, men forsvareren gjorde gældende, at hans klient ikke havde til hensigt at krænke de unge pigers blufærdighed, da han ikke troede de kunne se, at han onanerede.

Det var også hvad den 22-årige i sin tid forklarede politiet.

Dermed skal sagen ikke behandles som en tilståelsessag, men i en domsmandssag, og dommeren sendte sagen tilbage til anklagemyndigheden.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst