Opbakning med vedvarende energi
Kulturcenter Vendsyssel har købt naboareal for at blive selvforsynende og skabe en billig drift
SÆSING: Kulturcenter Vendsyssel bliver selvforsynede med energi til el og varme.
- Hele huset bliver topisoleret, så driften bliver så billig som muligt. Og vi får vores eget solcelleanlæg til el og jord- og søvarme til opvarmning, oplyser projektleder, forstander Erik Rugholm, Baptistkirken Tårs/Østervrå.
Til det formål har baptistkirken købt 1,6 hektar jord fra en nabogrund nord for centrets cafeområde, og der bliver i den ene side egen indkørsel til området. I den anden side skal solcelleanlægget stå. I bunden af det bakkede område skal der udgraves en 2400-2500 kvadratmeter stor sø, der kan tage alt regnvand fra centerbygningen, og desuden skal der udlægges slanger til søvarme. I bakken skal udlægges slanger til jordvarme.
- Når det er færdigt, skal der være en naturpark med stier og beplantning ovenpå samt shelters, som spejdere og vandrere kan bruge til overnatning. Derfor bliver lavet en indkørsel og parkeringspladser, som kommer til at ligge tre meter under den udendørs terrasse til cafeområdet, og med trappe op til terrassen. På den måde kan man kigge fra cafeen og ud i naturparken uden at se biler, fortæller Erik Rugholm.
Han forventer at første etape at det store byggeprojekt er færdigt til oktober, men allerede om en til halvanden måned går anden etape til Kulturcenter Vendsyssel i gang. Det er en 600 kvadratmeter tilbygning, der skal ligge ved siden af udendørsterrassen til cafeen.
- Bygningen bliver i to etager og indrettes til børn, teenagere og unge, og som de kan bruge som de vil. Det er kun deres egen fantasi, der sætter grænsen for anvendelsen, siger projektlederen.
Som en naturlig følge af den alternative indkørsel til centret får ungdomshuset også en egen indgang udefra det område.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.