Open Air i V. Thorup
Turneringer, krolf og bold på storskærm
FJERRITSLEV: Thorup-Klim Boldklub er klar med endnu en omgang open air på V. Thorup Stadion 9. juni. Der vil være præmiewhist i klubhuset, krolf- og petanqueturneringer, lokalt fodboldopgør og gadefodboldturnering. Aftnen sluttes af med hjemmelavet kartoffelsalat og frankfurtere på grillen samtidig med at EM-kampen Danmark-Holland kan opleves på storskærm i klubhuset. Arrangørerne er Thorup-Klim Boldklubs støtteforening.