Oplevelser i det fri
Masser af aktiviteter i Klim fribørnehave og vuggestue
FJERRITSLEV: Ugen efter Kristi himmelfart bød på mange oplevelser for børnene i Klim Fribørnehave og vuggestue.- Vi har en tradition med at tage på Hjortdal Dyrefarm hvert år med alle vores børn. Børnene har glædet sig meget til turen – både de store børn, som havde været der før, og de helt små, som skulle opleve deres første tur til dyrefarmen. Der var godt solskinsvejr, og børnene nød at få lov til at give dyrene brød og klappe dem, siger Jeanette Larsen fra Klim Fribørnehave og vuggestue. Få dage efter var der forårskoncert sammen med Klim Friskole. - Hvert år er de to ældste årgange fra børnehaven til musik på Klim Friskole en gang om ugen. Forløbet slutter hvert år med en forårskoncert sammen med Friskolen, hvor børnene optræder for forældre, bedsteforældre og andre interesserede, siger Jeanette Larsen. Ugen sluttede af med mad over bål, som børnene hjalp til med at lave.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.