Oprørt og bevæget

"Testamentet"

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vred, bevæget, himmelfalden, revet med, oprørt og rørt. Sådan sidder man tilbage, når "Testamentet" er slut. En spillefilmlang dokumentarfilm om en ung mand og hans nærmeste på vej gennem (endnu) en stor følelseskrise i deres rodede, vanskelige og jammerlige liv. Henrik er en stor dreng at se på, omkring de 30, langhåret, heavy-interesseret, pot-dyrkende fjols, og også begavet og med sin egen afvæbnende stil, lige meget hvor langt han egentlig er ude. Filmen tager os helt ind i hans liv. Vi er med, når han er i seng med en thai-prostitueret som 17-årig. Vi er der, når han skændes med bankrådiveren. Vi er med i bilen, da han kører galt en kold nat midt ude på landet. Og vi er sammen med ham, da hans far slår hånden af ham pr. sms. Sms! Du godeste, tænker man, hvad sker der i hovedet på sådan en far? Vi er helt, dybt inde i Henriks liv, intimt, privat, meget personligt. Og dette er altså en dokumentarfilm, Henrik og hans familie lever og findes i vores omgivelser. I begyndelsen ved vi ikke rigtig, om det er et sted, vi har lyst til at være. Overvægtige, langhårede Henrik har ingen uddannelse, intet job, hans kone har forladt ham og har taget deres lille søn med. Han bor til leje oven på Palles Solcenter i Skals, en lille landsby tæt ved Hjarbæk fjord. "Til leje" er så meget sagt - han har ingen penge og får løbende opringninger fra udlejeren, der vil have ham ud. Han bruger sin tid på at dyrke pot i vindueskarmen, drikke bajere, sove, ryge fede, lege med katten, plage sin bankrådgiver for at få udvidet kassekreditten, tale i mobiltelefon, spille computerspil - alt sammen mens han venter på, at hans rige morfar i Tyskland endelig skal dø, så han kan arve den formue, han har ventet på hele sit liv. Men umærkeligt, hurtigt er vi suget ind i hans liv og og opdager, at vi får både sympati og en slags respekt for ham og hans meget personlige tilgang til livet. Han er fuldt erkendt om sin situation, men ude af stand til at lave noget om. Men han har også en rød tråd, som han følger trofast: Han vil have sin kone og sit barn tilbage. De skal have et liv. Han drømmer om det, og ved godt, at sådan bliver det ikke - men han tror på muligheden. En anden ledetråd er kampen for at holde storebror Christian i live. Han er langt længere ude end Henrik, lange fængselsophold, langvarig tilværelse om hjemløs, dybt skadet stofmisbruger helt ude i sumpen og på vej ned. På os virker han fortabt - For Henrik eksisterer muligheden for at få ham op og tilbage. Og i hvert fald for at holde de hårde stoffer i skak med guldøl, hash og masser af smøger og masser af heavyrock og gamle Doors-numre. Det fylder filmen med en egen anarkistisk livskvalitet og overlevelses-nerve. "Testamentet" åbner helt enkelt med den første mail fra Henrik til filminstruktøren, Chr. S. Jepsen: @Brød.9.kursiv.u-indryk.løs:"Ang. Dokumentar: Jeg har set i søger en historie til en dokumentarfilm... Jeg kommer fra en velstående familie hvor hele min opvækst har været præget af svigt og skandaler. Nu ligger min morfar for døden og jeg står som arving af mange millioner. En ny begyndelse? Henrik aka. Lux Lucis" Her begynder filmen: Morfaren dør, og Henrik og hans stenede bror kører til Tyskland for fuld fart for at nå frem til begravelsen. De er som altid kommet for sent op - og nu består morgenmaden - som altid - af dåseøl og cigaretter. Dramaet rulles ud: Brødrenes mor er for 10 år siden død af sit alkoholmisbrug efter at have forladt deres far og fået ny familie og endnu en søn. Igen og igen vender de tilbage til hende, til dengang hun stadig levede. Hvis bare hun ikke var død... Deres far bor ude i skoven. På sit eget "Isengard" som en anden Saruman, som Henrik siger. De kalder ham en dæmon i deres og moderens liv - men de vender også tilbage til ham igen og igen, efter hjælp og råd. Eller måske bare efter kontakt og accept af en slags. Deres tyske moster Petra har overtaget morfars bo, kro og strandhotel og meget andet, i alt en større formue værd. Henrik er dybt splittet. Skal han stole på moster Petra eller skal han tro på sin far, der advarer ham om, at hun vil snyde dem alle. Som filmen skrider frem, kommer vi dybere og dybere ind i en svært skadet familie. Drengene har været svigtet, siden de var små, og det er ikke blevet bedre af, at deres far har indviet dem i voksenlivets glæder: Da Henrik var 16-17 år tog han dem med til Thailand til masser af druk og sex med prostituerede. Det ser vi meget direkte på "familievideoer" af drengens oplevelser i sengen. Som meget andet i denne film, er det stærkt grænseoverskridende. Vi er så langt inde i det allermest private og intime, at det næsten gør fysisk ondt. Henriks og også han brors åbenhed er total. Men så er der også en skøn, livsbekræftende humor - som når Henrik evner at tale så meget om gud og livsetik, at det jager to ellers meget stædige Jehovas Vidner væk fra hans gadedør. Eller i det lange insisterende og håbløse skænderi mellem ham og Christian om, hvad der er sket med Henriks forkælede hampplanter, mens Christian har været alene i lejligheden... Man ønsker jo alt godt for de drenge - men hvordan det skal lykkes er ret svært at se. Måske kan det netop virke for dem, at de har lukket filmholdet ind i deres liv og at de har taget konsekvensen fuldt ud. Vi kan se og høre, at det også for dem er en erkendelsesproces, en renselse - en måde at få tingene sat på plads i et liv, hvor alt er forskubbet. Det giver et håb. Et lille et, måske, men et håb. Også uanset om de har held til at få deres tyske millioner eller ej. For det skal i hvert fald ikke fortælles her. Se den, og bliv endnu en gang glad og stolt over at være i et land, hvor det kan lade sig gøre at lave den slags fantastiske film. Krise eller ej. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk "Testamentet" Dokumentarfilm Danmark 2011. Instruktør: Chr. Sønderby Jepsen. En time, 24 min. Ikke egnet for mindre børn. Premiere i dag, Biffen Aalborg.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.