Oprydning i stor stil
9.500 koncertgæster festede fredag og lørdag på Dyrskuepladsen. Søndag skulle der gøres rent
Opdateret kl. 13:37
THISTED: Folkene bag den 18. udgave af Thy Rock havde søndag morgen svært ved at få armene ned.
- Alt klappede, og det er gået helt forrygende, sagde Svend ’Svenne’ Rødbro kort efter, at han havde sat over 100 frivillige i gang med at rydde op på pladsen.
Vejret lagde lidt en dæmper festlighederne fredag, og lørdag var det ikke just en lun sommerbrise, som fik folk til at valfarte til ølteltene.
- Dog rammer vi niveauet fra sidste år omsætningsmæssigt, sagde eventmager Hans Peter Jarl Madsen, som ikke kunne komme med et præcist tal søndag morgen.
- Nu venter regningerne, men vi får i hvert fald ikke underskud, sagde han.
Thy Rock lukkede og slukkede med Suspekt efter midnat. Derefter begyndte arbejdet med at tage scener og barer ned.
Rundt på pladsen gik der søndag mange frivillige, som gerne ville tage et nap med at få pladsen til at ligne sig selv igen. At der havde været fest kunne ikke just skjules. Der flød med alt fra plastikstole, krus og kopper til udtjente solbriller og parykker.
- Vi skal heldigvis bare tage de store ting, resten bliver taget med hjælp af en traktor, sagde Anne-Mette Toft Jensen, som sammen med Lærke Engberg var udstyret med handsker og sorte sække.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.