Hjørring

Ordkamp i byrådet

Venstres gruppe i Hjørring byråd fik skældud i halvanden time i byrådssalen

Hjørrings borgmester Arne Boelt løftede på byrådsmødet fingeren overfor Venstre. Arkivfoto: Kurt Bering
Hjørrings borgmester Arne Boelt løftede på byrådsmødet fingeren overfor Venstre. Arkivfoto: Kurt Bering Kurt Bering

HJØRRING: Byrådssalen i Hjørring var onsdag aften omdannet til noget, der lignede en skolegård.

To politikere havde set sig sure på to andre, og så gik det ellers løs.

På dagsordenen stod der tildelingsmodel og udmøntning af en skolepulje.

I BSU havde et flertal vedtaget en indstilling til begge dele, men Venstres to medlemmer, Svenning Christensen (V) og Bjarne Mølgaard (V), var ikke enige.

Så blev Arne Boelt sur og sagde i NORDJYSKE, at så kunne skolerne ikke få fire mio. kr., som borgmesteren og udvalgsformanden ellers netop havde fundet ekstra til skolerne hvert år.

Senere mødte borgmesteren Venstres gruppeformand Henrik Jørgensen til et møde i Aalborg, og de to blev enige om et kompromis: En formulering som flertallets, men med en tilføjelse om, at man skulle undersøge, hvad de økonomiske konsekvenser ville være ved at lave klassedeling ved 26.

Det blev indstillingen fra sidste uges økonomiudvalg, som under borgmesterens ferie blev afviklet af Daniel Rugholm (K) som viceborgmester.

Så troede alle, at alt var på plads, men det var det ikke.

Der blev talt med store bogstaver til de to venstrefolk.

- Det skaber uro, når I pludselig siger, I vil have klassedeling ved 26. Der er ikke lokaler til det, og det vil koste 40 mio. kr. Vil I det, så må vi skyde byggeriet i Vrå, lød det blandt meget andet fra borgmester Arne Boelt (S).

Formanden for BSU, Kasper Maarup Andersen (K) sagde, at han var vred og skuffet over, at V ikke ville i dialog med ham.

Efter mere en en time med voldsomme spændinger i lokalet sagde Arne Boelt:

- Ja. Ja engang imellem skal luften renses.

Og så fortsatte kampen på ord en halv time mere, før økonomiudvalgets indstilling blev vedtaget.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden