Brønderslev

Otte kæmper om at blive Byens Bedste Band

Konkurrence fredag aften i Den Runde Pavillon

Kings Garden vandt i fjor. Privatfoto
Kings Garden vandt i fjor. Privatfoto

BRØNDERSLEV: Hele otte grupper dyster om titlen ”Byens bedste Band” på fredag i Den runde Pavillon i Brønderslev.

Staring Owls,The Blue Vibes, Jamile Alfer med band, Years Between og Planteskolen er navnene på de fem bands, der er tilmeldt. Herudover er der solisterne Kystan Palani, Sara Bernes og Daniel Jul Andersen, som synger og spiller på guitar.

- Det bliver en forrygende koncert, siger fritids- og kulturkonsulent Inger Aarup-Kristensen. Vi er rigtig glade for, at de optrædende kommer fra store dele af kommunen og spiller mange forskellige genrer.

- Vi håber så også , at publikum vil slutte godt om arrangementet og møde op fra koncertens start klokken 20. Dørene åbnes klokken 19.30.

Brønderslev Kulturskole leverer trommesæt og forstærkere, så alle spiller på samme udstyr. Herved kan der laves hurtige skift mellem de optrædende, så publikum ikke skal opleve lange pauser.

Musikforeningen Live sørger for lyd og sender desuden en dommer, mens biblioteket og kommunens kulturkonsulent står for de mere praktiske opgaver. Dette samarbejde har nu fungeret i adskillige år, og mange nu kendte bands har slået deres folder på scenen til Byens bedste Band.

- Netop fordi konkurrencen er en årlig tradition har vi ikke ønskes at ændre navnet, selv om der nu er åbent for solister også, og deltagerne ikke kun kommer fra Brønderslev by.

- De tidligere år har der været en del familiemedlemmer som tilhørere, og alle aldersgrupper er hjertelig velkommen. Vi regner med, at der som sædvanlig bliver en god stemning og alle optrædende - de nye såvel som de garvede - tages godt imod af publikum, siger Inger Aarup-Kristensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden