Oue er igen trukket i "arbejdstøjet"
Ferierne er ovre og de frivillige i Oue Idræt & Kultur har igen taget arbejdstøjet på, og afholdt et vellykket arrangement på Rosengårdscentret.
- Byens nye forening havde arrangeret et "Countryshow" med Ole Lindskov fra Thisted, hvor rigtig mange borgere havde valgt at deltage, siger Bente Hansen, en rigtig god aften, der gøres om senere på året.
Aftenen startede med countrymiddag: Kartofler, sauce-salat og alle de "go’e ben" man kunne spise, og det var "go’e ben", mener Bente Hansen. Derefter var der underholdning med Ole Lindskov som havde taget sin lydmand Mr. Jones med, og de 2 timer var bare væk inden man fik sig set om - rigtig god musik, beretninger og vits fra hans rejser rundt i landet.
- Jeg tror, at alle havde en rigtig god og hyggelig aften, ikke mindst pga. af den gode underholdning, men også folks gode humør smittede af, siger Bente Hansen, og vi er allerede i gang med at spare op til næste gang.
Allerede i januar startede man op igen med bankospil hver anden mandag eftermiddag.
Og har man lyst til en sving om, som et par af damerne havde - tog man bare gangarealet i brug - der var plads til alle.
Næste arrangement er generalforsamlingen først i marts, hvor vi håber mange vil støtte op omkring.
Herefter er turen kommet til et foredrag med Jørgen La Cour - om hans tid sammen med Junker på Overgaard - under og efter krigen - håber at mange vil finde vej til Rosengårdscentret.
Senere på foråret/sommer kommer tidligere skoleinspektør ved Oue Skole, Flemming Retbøl med en aften m/gamle skoleminder.
Der kommer besøg fra Seniorshoppen og flere arrangementer er i støbeskeen - så der sker noget på Rosengårdscentret i Oue.
Oue Hallen - som også er under Oue Idræt & Kulturs vinger - foregår der også aktiviteter. Der spilles badminton og dyrkes gymnastik.
På hyggeplan - især 3 halvleg - hygges der rigtig meget og man styrker samtidig det sociale samvær.
I foreningen arbejder man lige nu kraftigt på nye tiltag og man vil samtidigt forsøge at få de unge mennesker samt tilflyttere til at deltage mere i byens liv, for det er sammenholdet, der er med til at få de små landsbyer til af bestå.
Der er sket meget omkring Rosengårdscentret og Oue Hallen siden den ny forening blev dannet og vi fik et godt samarbejde med Mariagerfjord kommune
De mange frivillige gør et stort arbejde - således at der stadig er liv i Oue og der sælges huse - nye mennesker flytter til, slutter Bente Hansen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.