Floorball

Outlaws slog AaB i finalen

Kvinderne fra Frederikshavn genvandt DM-titlen

Kvinderne fra FC Outlaws genvandt DM-trofæet. Arkivfoto: Lars Pauli
Kvinderne fra FC Outlaws genvandt DM-trofæet. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 18:58

VALBY: Der var spænding til sidste fløjt i den rent nordjyske kvindefinale om DM-guldet i floorball.

De forsvarende mestre fra FC Outlaws genvandt titlen ved at besejre rivalerne fra AaB 6-5 i Valbyhallen.

- I grundspillet tabte vi den seneste kamp mod AaB 2-7, men vi havde lært af nederlaget og var bedre forberedt denne gang, siger assistenttræner Annika Bengtsson.

Årets spiller

Outlaws kunne også glæde sig over, at Cecilie Dinardo blev kåret til årets spiller, ligesom hun sammen med Christine Sørensen optrådte på årets hold.

Karen Wester fra Outlaws blev kåret som finalens bedste spiller, og der var også hæder til Marie Andersen som årets fund.

Ny skuffelse for Hot Shots

I mændenes finale havde Vendsyssel Hot Shots satset på at erobre DM-guldet for første gang, men klubben måtte tage til takke med det syvende sæt sølvmedaljer.

Rødovre vandt finalen 7-4, men Hot Shots skabte spænding i slutfasen ved at reducere Rødovres forspring fra 5-0 til 5-4.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden