Ove C. efter 0-3-nederlag: Guldkamp for os
Vendsyssel fik et rigt lærdomsudbytte ud af 0-3-nederlaget til Randers FC
RANDERS: Vendsyssel FF kom på en ligeså svær opgave som ventet i testkampen ude mod Randers FC.
Kronjyderne viste, at de er klar til Superligafodbold og vandt 3-0. Et resultat som Vendsyssels cheftræner Ove Christensen tilskriver Randers’ skarphed, men som han også selv fik en masse ud af, forud for de sidste to ugers træning, inden fodbolden også igen ruller i Bet 25-Ligaen:
- Det var en guldkamp for os, for vi blev presset til det yderste fysisk og taktisk. Det havde vi godt af, siger Ove Christensen.
- Der var mange ting, som vi var tilfredse med, men i det generelle indtryk var der en ting, der var meget afgørende, og det var, at vi var på en tung græsbane. Banen sled hårdt på kræfterne, og det havde vi efterspurgt, men vi må konstatere, at vi mangler råstyrke, og derfor håber vi inderligt, at vi kan komme til at træne på græs, for vi har lidt belastningsskader på grund af, at vi kun har trænet på kunstgræsbaner, fortæller cheftræneren.
Overgangen fra kunst- til græsbaner kunne aflæses direkte. Mads Greve og Hallur Hansson måtte skiftes ud midtvejs i første halvleg, da begge slås med efterveerne fra belastningsskader. Ind i stedet kom Rune Frantsen og André Riel, og lige netop de to blev kampens positive overraskelser, fortæller Ove Christensen.
- Rune Frantsen og André Riel var vores holds positive overraskelser i dag, og det var vi glade for. Vi betragter de to andre som stamspillere, men de to andre og specielt Riel, der har været skadet i tre måneder, kunne gå ind og spille så godt, det var en glædelig overraskelse.
Målscorerne for Randers FC blev Mikael Ishak, Mandla Masongo og Erik Marxen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.