Ove C. tror på sit unge hold
Vendsyssels cheftræner så en mere end godkendt indsats i 1-1-kampen mod Silkeborg
Opdateret 25. marts 2016 kl. 07:41
Silkeborg: Vendsyssel FF’s cheftræner, Ove Christensen, var selvfølgelig ikke glad for at se sit hold smide sejren i slutminutterne mod Silkeborg onsdag aften, men han erkender, at det, som kampens slutning udviklede sig, trods alt var bedre med ét point end nul.
- Som kampen afsluttes, så ja, så skal vi være tilfredse, lyder det efter kampen fra Ove Christensen, der ellers var tilfreds med det, han så fra sine spillere.
- Jeg kan ikke sætte en finger på indsatsen. Vi havde dem nærmest i vores hule hånd i 80 minutter, og så går vi døde til sidst. Det er ærgerligt, men vi kan i det mindste tage et point og en godkendt indsats med herfra, siger han.
Pointet var det første i foråret, og cheftræneren håber, at det kan være med til at få gang i pointhøsten igen.
- Det er blevet mere tæt i toppen, end vi havde håbet på, da vi gik på vinterpause. Men vi er nødt til at fokusere på os selv og det, vi gør, og ikke se så meget på hvad de andre gør, siger han.
- Det her et utroligt talentfuldt ungt hold, og får de først selvtilliden lidt tilbage, så tror jeg på, at det nok skal blive et succesfuldt forår.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.