Fodbold

Ove C: Vanvittig arbejdsindsats

Vendsyssel-træneren var tilfreds med sine spillere efter sejren i Horsens

Ove Christensen var imponeret over sine spillere efter søndagens sejr i Horsens. Foto: Torben Hansen
Ove Christensen var imponeret over sine spillere efter søndagens sejr i Horsens. Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

HORSENS: Vendsyssel FF fortsætter med at skrabe point til sig i NordicBet Ligaen. Således vandt vendelboerne søndag eftermiddag 1-0 over AC Horsens på udebane - og det var træner Ove Christensen ganske tilfreds med.

- Det er en fuldstændig vanvittig arbejdsindsats og tro på tingene, som spillerne lægger for dagen i dag. Vi var grundigt forberedt, og når man er det, så får man også en mulighed eller to. Det fik vi, og vi scorede på den ene, siger en glad Ove Christensen efter kampen.

Netop forberedelsen var vigtig for Ove Christensen. Horsens kom buldrende i anden halvleg og langt det meste af spillet foregik på Vendsyssels banehalvdel - men forberedelsen gjorde, at nordjyderne var klar på det.

- De spiller rigtig godt, og vi kan også godt se, at mange af vores spillere ikke er den fysiske form, der skal til for at spille i NordicBet Ligaen, men de kæmper, og det gør jo ikke sejren dårligere, at det er den måde, vi vinder på, siger træneren, der ikke vil kalde sejren fortjent.

- Det er jo vinderen, der skriver historien, og om to uger er der ingen, der tænker over, at vi var under et rigtig hårdt pres. Der er det kun de tre point, der bliver husket, så det har jeg det fint med, siger Ove Christensen.

Vendsyssel ligger med sejren fortsat nummer et i NordicBet Ligaen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden