Ove C.: Vi sad på det hele
Vendsyssel FF skabte chance på chance, men fik aldrig scoret mod AB
GLADSAXE: Vendsyssel FF (VFF) spillede godt og vadede i målchancer i lørdagens kamp mod AB. Alligevel var det bundholdet fra Gladsaxe, der vandt 2-0.
- Sådan en kamp kommer næsten altid i løbet af en sæson. Vi skaber chance på chance og sidder på det hele, men alligevel ender vi med at tabe. Det er et surt og ufortjent nederlag, som vi er godt trætte af, lød analysen efter kampen fra VFF-træner Ove Christensen.
Hans tropper fik en forfærdelig start på kampen, da den tidligere AaB-angriber Simon Bræmer bragte hjemmeholdet tidligt i front.
Efter pausen udbyggede Kristian Urth føringen efter en veludført kontra.
Trods nederlaget kan Vendsyssel FF fortsat ende sæsonen på en tredjeplads. Det kræver en sejr i den sidste spillerunde over Skive, samtidig med at Lyngby sætter point til i Viborg.
- Vi vil gerne have tredjepladsen, men der er ikke grund til at snakke så meget om det. Vi skal koncentrere os om at slå Skive, og så må vi se, hvad det rækker til, lyder det fra Ove Christensen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.