Ove P. godkender pointhøsten
Hobro IK har hentet 10 point i de seneste fire kampe
FREDERICIA: Det var langt fra nogen køn præstation, Hobro IK søndag leverede på udebane mod FC Fredericia. På en dag, hvor spillet ikke rigtigt ville fungere, fik Hobro-mandskabet et enkelt point med fra Fredericia, selvom det let kunne have endt med et nederlag. Men træner Ove Pedersen vil alligevel ikke kalde resultatet for heldigt.
- Jeg vil ikke sige, at det var held. Folk kæmper og smider sig ind i blokeringer. Men der er da ingen tvivl om, hvem der var det bedste hold i dag. Vi mislykkes også med nogle ting. Der var ikke noget, der kom bag på os i forhold til, hvad Fredericia kom med. Vi så jo, hvordan Vendsyssel klarede dem, og det var egentlig samme parole for os, men det magtede vi ikke i dag, siger Ove Pedersen.
Hobro-mandskabet kom til kampen med sejre i de seneste tre kampe og en målscorer på 12-1, men himmerlændingene kunne altså ikke formå at udbygge sejrstimen. Alligevel er Hobro-træneren glad for det ene point og de seneste kampes pointhøst.
- Vi har tjent et point. Efter sejren i Skive har vi hentet fire point i to udekampe. Det er ganske fint. Fire kampe og 10 point er også ganske flot. Så er der masser i den her kamp, som vi ikke kan være tilfredse med, men vi skal også se det brede perspektiv, konstaterer træneren.
Med sejren indtager Hobro IK en 2. plads i 1. division med en kamp mere spillet end de omkringliggende konkurrenter.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.