Overlade et skridt nærmere friskole
Onsdag aften var der stiftende generalforsamling i Overlades nye friskoleforening
OVERLADE: Der var kamp om stolene, da initiativtagerne bag en ny friskole i Overlade onsdag aften inviterede til stiftende generalforsamling.
Her var mere end 70 borgere mødt op for at vise deres støtte og interesse for friskolen, og fra initiativtagernes side var opfordringen klar og tydelig:
- Det bliver hårdt, men hold nu op, det bliver også spændende. Når bestyrelsen er valgt, og vi får overbevist kommunen om, at bygningerne skal sælges til 250.000, så skal vi til alt det sjove - ansætte personale, rundt og besøge friskoler, planlægge hverdagen for vores børn og implementere alle vores ideer i den her nye hverdag, lød det fra Mia Mikkelsen.
Beslutningen om at stifte en friskoleforening blev en realitet, efter byrådet den 19. november vedtog at lukke de tre kommuneskoler i Blære, Strandby og Overlade. I Blære og Strandby stiftede man friskoleforeninger allerede inden beslutningen, og nu har Overlade altså fulgt trop.
Det videre arbejde med friskolen skal fremover varetages af friskolebestyrelsen, som efter aftenens møde består af Carina Hvorvarp, Nis Virenfeldt, Mia Mikkelsen, Kim Qvesehl, Kristian Haldrup, Jesper Gautesen og Lars Pedersen samt de to suppleanter Thomas Reeckman og Jan Nielsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.