Overnattede for at få koncertbilletter
Aalborg Kongres & Kultur Center skød gang i salg af 29.000 billetter
Opdateret kl. 17:52
AALBORG: Der var rift om at komme først til de 29.000 billetter til sæson 2014-2015 i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), da billetsalget søndag blev skudt i gang.
Blinkende stjerner forude som James Blunt, Cirkusrevyen 2015 og André Rieu gav fylde i den primært gråhårede kø.
Jens Lundgaard var suverænt første mand i køen og dukkede allerede op foran kongrescentrets lukkede dør lørdag aften ved 21.30-tiden med en sovepose under armen.
- Det småregnede kun lidt, siger Jens Lundsgaard.
Han fik blandt andet også billetter til juleeventyret Nøddeknækkeren, Elvis - The Musical og André Rieu.
De mange fremmødte kunder fik ikke bare billetterne i hånden men også nogle gratis kulturoplevelser med fra scenen i forhallen, hvor man blandt andet kunne høre opera- og musicalsangeren Louise Fribo, skuespilleren Flemming Jensen og Vodskov Bigband
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.