Østrig

Overraskede forskere: Giraffen har en lyd

En gruppe forskere har optaget giraffer om natten, og det har givet ny viden om, hvordan giraffer kommunikerer verbalt

Foto: Martin Damgård

Foto: Martin Damgård

ØSTRIG:Giraffen har ikke ry for at være det mest snakkesaglige dyr, og mange er nok i tvivl om, hvilke lyde (hvis nogen) giraffen egentlig laver.

Men det skal nu være slut. Forskere fra universitetet i Wien har nemlig undersøgt giraffers vokale kommunikation. Det har de gjort ved at optage girafferne om natten i tre europæiske zoologiske haver – Berlin Tierpark, Wien Zoo og København Zoo.

I videoen her fra Videnskab.dk kan du høre optagelserne af giraffernes lyde.

- Jeg synes, det er enormt spændende, siger biolog og viceadministrerende direktør i København Zoo, Bengt Holst.

- Det er jo nogle imponerende lyde. Jeg har aldrig hørt det før, og jeg har trods alt været ved girafferne i mange år efter hånden. Så det kommer da lidt bag på mig, siger han.

Giraffer har små hjerter

Hovedforfatteren på studiet, Angela Stoeger, forklarer, at forskerne indtil nu vidste forbavsende lidt om giraffens vokale kommunikation. Man ved, at de af og til fnyser og grynter, men om girafferne bruger lyde til at kommunikere med, ved man ifølge Angela Stoeger ikke.

- Man har snakket om, at giraffens lange hals måske er så lang, at det gør vokalisering fysisk umuligt, fordi luften ville have svært ved at nå helt fra lungerne til munden, siger Angela Stoeger.

Derfor kan giraffen tåle sit tårnhøje blodtryk

Det er dog ifølge Bengt Holst en myte. Han minder om, at man længe har vidst, at moderen og føllet i tiden lige efter fødslen kommunikerer med hinanden via små pibelyde. Han lægger dog vægt på, at disse nye optagelser afslører dybere, brummende og mere langstrakte lyde.

Selvom de nye optagelser kommer en smule bag på Bengt Holst, giver det god mening for ham, at girafferne tilsyneladende kommunikerer på denne måde.

- Når jeg hører lydene og tænker på, hvordan girafferne færdes på i Afrika, så er der ingen tvivl for mig om, at det er ren og skær kontaktlyde, siger han.

Hvorfor blev giraffen Marius aflivet?

- Giraffer går sammen i flokke, men de er faktisk meget spredte. Selvom de hører sammen, kan der godt være 100 meter eller mere imellem dem. Og det er klart, at om natten har de brug for at holde sammen eller i hvert fald vide, hvor hinanden er.

Forskerne har ikke filmet girafferne, mens de lavede lydene. Derfor er det stadig uklart, hvad girafferne foretager sig på de specifikke tidspunkter. Og netop derfor er der god grobund for videre undersøgelser.

- Vi er selv i gang med nogle girafundersøgelser nede i Sydafrika på vores lille forskningsstation. Der skal vi undersøge populationsdynamikker. Altså hvordan spreder girafferne sig ud, hvordan danner de flokke, og hvor stabile er de her flokke? siger Bengt Holst.

Hvad siger ræven?

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst