musik

Overraskende album fra The Minds of 99 roses af anmeldere

Fredag udgav bandet The Minds of 99 overraskende et nyt album. Anmeldere kvitterer med op til fem stjerner.

Det danske band The Minds of 99 giver koncert i Parken
Det danske band The Minds of 99 giver koncert i Parken Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Det danske band The Minds of 99 høster rosende ord for sit fjerde album, "Infinity Action", der blev udgivet som en overraskelse fredag.

I Berlingske og Jyllands-Posten får albummet fem ud af seks stjerner, mens Politikens anmelder kvitterer for albummet med fire hjerter.

Berlingskes musikredaktør, Michael Charles Gaunt, takker for overraskelsen. Han mener, at musikåret dermed er blevet skudt i gang uden en skuffelse.

- Det ville ellers være forståeligt nok, hvis der begyndte at vise sig en vis metaltræthed.

- Men "Infinity Action" er lyden af et band på toppen af dets karriere, der stadig formår at flekse musklerne, slå sig i tøjret og føje nye nuancer til udtrykket, skriver han i sin anmeldelse.

Udgivelsen er det første studiealbum fra bandet siden det anmelderroste "Solkongen", der kom på gaden i 2018.

Siden har gruppen dog udgivet flere singler, som også har fundet vej til det nye album, "Infinity Action".

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden