Kriminalitet

Overså vigepligt: Bilist mistænkes for at være påvirket

Halsvej var spærret i næsten en time, efter en bilist overså vigepligt

Foto: Torben Hansen
Foto: Torben Hansen Foto: Torben Hansen

RÆRUP: En mandlig bilist overså tirsdag formiddag sin vigepligt og kørte direkte ud foran en anden bil på Halsvej, foran nummer 75, øst for Rærup.

Det oplyser vagtchef Per Jørgensen, Nordjyllands Politi.

Manden, der var skyld i færdselsuheldet, blev kørt på skadestuen for at blive tjekket, men der var ingen, som kom alvorligt til skade, fortæller Per Jørgensen.

Vagtchefen fortæller desuden, at der var mistanke om, at manden var påvirket, og han var ikke i besiddelse af sit kørekort.

Færdselsuheldet gav en del trafikale problemer, og Halsvej var spærret i omkring en time, men ifølge vagtchefen er tingene normaliseret igen.

Nordjyllands Politi fik besked om færdselsuheldet klokken 11.20.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden