Aalborg

P-kaos på vej til løsning

Uddannelse i Gug opkøber firma for at indrette området til parkeringspladser

Sådan ser p-pladsen ud ved UCN. Men nu overtager uddannelsesinstitutionen en autoophugger i nærheden og indretter et større p-areal. Arkivfoto: Lars Pauli
Sådan ser p-pladsen ud ved UCN. Men nu overtager uddannelsesinstitutionen en autoophugger i nærheden og indretter et større p-areal. Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

GUG: University College Nordjylland har fundet en løsning på problemerne med for lidt plads til parkering.

UCN har indgået købsaftale med Aalborg Autoophug, der ligger over for campus på Mylius Erichsens Vej i Gug.

Klar til august

Det betyder, at UCN til sommer kan anlægge yderligere 120-150 p-pladser. Med aftalen overtager UCN Aalborg Autoophugs ejendom med et grundareal på knap 12.000 kvadratmeter.

Autoophugger afvikler

Købsaftalen er betinget, og den endelige handel træder først i kraft, når Aalborg Kommune har godkendt en ændring af kommuneplanen, der giver UCN tilladelse til at anlægge parkeringspladser på området. Indtil der foreligger en godkendt ændring af kommuneplanen, har UCN og Aalborg Autoophug aftalt, at UCN midlertidigt kan anlægge 120-150 p-pladser på en del af området, der kan tages i brug 1. august 2016.

Aalborg Autoophug afvikler forretningen i perioden frem til UCNs overtagelse af overtagelse af hele ejendommen 1. november 2017, og arealet vil den tid vil kunne udnyttes og kan rumme yderligere p-pladser. I alt er der plads til cirka 350 biler.

Irriterede naboer

Pladsproblemerne ved UCN er opstået i kølvandet på, at flere uddannelser er samlet på campus - blandt andet lærere og pædagoger - og naboer til UCN har været generet af studerende og kursister, som har parkeret på de nærliggende villaveje.

For at få luget ud i ulovligheder har den kommunale parkeringskontrol også hyppigt været forbi.

Med overtagelsen af Aalborg Autoophug sikrer UCN sig i første omgang 120 p-pladser. Dermed lever institutionen op til en forudsætning i byggetilladelsen for det udvidede campus, og samtidig undgår UCN yderligere indgreb i de grønne arealer.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden