På den rette hylde

"Balling - hans liv og film".

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Informations filmskribent Christian Monggaard har skrevet en dejlig og velresearchet biografi om nationalikonet Erik Balling. Bogen er lige så solid og troværdig som Monggaards daglige og uundværlige filmjournalistik. Som skribent ligger han i kølvandet på sin selvvalgte mentor Morten Piil, der også omtales med varme og honnør i bogens indledning. Måske sidder der lidt mere på sidebenene i Monggaards fremstilling end hos forbilledets enestående stramme og morderisk præcise karakteriseringskunst, som vi kender og beundrer fra f.eks. opslagsværket om dansk film (og selvfølgelig fra talrige filmanmeldelser). Ballings produktion er imponerende af omfang og svingende af kvalitet. Han var en institution ikke kun som instruktør, men også som direktør for Nordisk Film i mere end en menneskealder. Herude i studierne i Valby var han ikke konge, men kejser, siger Ove Sprogøes søn Henning. Der var tale om oplyst enevælde, og når Balling var på "pladsen", kunne han til hver en tid og på et halvt sekund aflæse signalerne og konstatere, om der var "harper i luften eller ugler i mosen". Med sikker hånd og robuste vurderinger uden svinkeærinder fører Monggaard det store værk til bogs, kulminerende selvfølgelig med sværvægterne "Olsen Banden" og "Matador". Det må have budt på særlige udfordringer at skrive om disse klenodier, men forfatteren ryster ikke på hånden, om end han betroede Per Juul Carlsen i DR's glimrende "Filmland" (hver fredag på P1), at kampen med Egon, Benny og Kjeld gav ham sved på panden og natlige mareridt, ja næsten blev en besættelse. For en filmelsker byder Monggaard på små lifligt overraskende referencer til filmhistorien, så man af og til danser i lænestolen med den digre biografi i hånden. En scene i "Poeten og Lillemor" sidestilles således med "Jacques Tati, den franske mesterinstruktør, der med en virtoust udarbejdet timing i lyd og billede kunne gøre banale hverdagshandlinger morsomme". Poul Bundgaards eminente lejemorder Kolick fra agentparodien "Slå først Frede" vippes i vejret med en hilsen til Peter Sellers "Dr. Strangelove". Og musical'erne "Jeg er sgu min egen" og "Det var en lørdag aften" viser "større slægtskab med den franske filminstruktør Jacques Demys farvestrålende og modernistiske "Pigen med paraplyerne" end med mere traditionelle synge- og dansefilm fra Hollywood". Her viser Monggaard sig som den perfekte vært, der forstår at bringe det bedste frem i selskabet med sin omhyggelige bordplan. Var Balling en auteur - eller var han bare mainstream? Var han en stor filmkunstner - eller blot en eminent håndværker? Spørgsmålene vibrerer mellem linjerne. Blandt andet i de omtalte musicalproduktioner samarbejdede Balling med Klaus Rifbjerg, der i tresserne sammen med instruktøren Palle Kjærulff-Schmidt bragte dansk film et afgørende skridt videre mod de modernistiske fornyelser, der skete i samtidens franske nybølge-film. I sidste års dagbogsudgivelse "Dag efter dag" supplerer Rifbjerg den samtale, som Monggaard formidler i sit værk. Rifbjerg giver den på mange måder sky, melankolske og gådefulde filmskaber dette eftermæle: Som håndværker satte Balling "en ære i at anbringe alt på den rette hylde, selvom han måske ville have haft større glæde af at sætte det hele på den forkerte". Otto Pretzmann kultur@nordjyske.dk Christian Monggaard: "Balling - hans liv og film". 456 s., 399 kr., Informations Forlag

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.