På erindringsrejse med Beatles-show
Aalborg Kongres & Kultur Center søndag 16. marts
AALBORG: Det er ikke kun kærligheden til hinanden, der er vigtig at værne om. Det er kærligheden til musikken også. Musikken giver os nemlig minder, og The Beatles-showet, ”All You Need Is Love” er da heller ingen undtagelse. Her er der garanti for en mindeværdig aften, når der drysses kærlighed ud over publikum i form af de største hits som Love Me Do, Yesterday og Hey Jude. Alle klassikerne er der, og man kan høre dem søndag 16. marts i Aalborg Kongres & Kultur Center.
”All You Need Is Love” er en musikbiografi med bandet Twist & Shout i front. Der skabes ægte Beatles-stemning, der når helt ud over scenekanten, og showet har da også fået store roser fra anmelderne og stående ovationer fra publikum i alle aldre. Til en koncert i Schweiz var en del af publikummet yngre mennesker, og det beskrives af anmelderen til showet som ’outstanding’, at Beatles-manien rammer så bredt.
I ”All You Need Is Love” tages publikum med på en musikalsk og nostalgisk erindringsrejse fra ungdommen. En rejse, der starter og slutter med den sidste Beatles-koncert fra 1969 en grå, kold og blæsende vinterdag i London. Undervejs bydes publikum på de største Beatles-klassikere og et gensyn med Beatles, som de tog sig ud på forskellige tidspunkter i karrieren. Man møder dem for eksempel til en stadionkoncert, hvor de spiller for 55.000 fans.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.