På jagt efter ny rektor
Aalborg Universitets bestyrelse skal udarbejde profil for Finn Kjærsdams efterfølger
NORDJYLLAND: Aalborg Universitets næste rektor skal have en tung forskningsmæssig baggrund og samtidig have gode ledelseskompetencer.
Bestyrelsen for AAU skal senere på måneden udforme en mere præcis profil for jobbet, som bliver ledigt, når rektor Finn Kjærsdam næste forår stopper efter ni år på posten.
Formanden for bestyrelsen, Lars Bonderup Bjørn, oplyser, at bestyrelsen også på sit næste møde skal behandle en strategiplan for AAU. Kernen heri er, om AAU fortsat skal arbejde for at øge antallet af studerende eller ej, og udfaldet af denne diskussion får også indflydelse på profilen på rektorjobbet, der opslås til september:
- Det er ganske afgørende, om den næste rektor skal være én, der fortsætter væksten, eller én, der står i spidsen for en konsolidering, siger Lars Bonderup Bjørn til NORDJYSKE Stiftstidende.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.