På ørnekig
På tur til ørnens yngleplads
Opdateret kl. 14:31
STORE VILDMOSE: For første gang holdes der Ørnens Dag i Brønderslev. Det er et arrangement, der gennem flere år er holdt over hele landet.
- Da vi nu har fået kongeørne i Store Vildmose, er det oplagt at markere Ørnens Dag, siger Anni Guldberg Madsen fra Dansk Ornitologisk Forening. Der er tidligere holdt Ørnens Dag i blandt andet Lille Vildmose.
Det unge kongeørnepar i Store Vildmose fik deres første unge i fjor.
Anni Guldberg Madsen fortæller, at der i området omkring Store Vildmose fra 2009 regelmæssigt blev set unge kongeørne. Og i 2015 var der mindst tre forskellige fugle i området. I efteråret 2015 havde to unge kongeørne så dannet par. Parret byggede rede i et sitkahegn i Ørnefennerne.
Ørneparret slog sig ned ikke langt fra det sted, hvor den sidste ørn levede for omkring 150 år siden. Den dengang sidste ørn ynglede.
- På søndag vil vi kigge efter ørnene. Mødested er Taffelgårdsvejs forlængelse mod vest gennem Ørnefennerne. Mødested er ved Fenne 44.
Anni Guldberg Madsen og Einar Flensted-Jensen fra DOF, opfordrer til at tage noget varmt at drikke med.
Der er mulighed for at læse mere om Ørnens Dag på dof.dk.