Voerså

På ravjagt ved Voerså

Næsten alle deltagere fandt stykker af det eftertragtede smykkemateriale

Frants Kristensen gav deltagerne en instruktion i, hvor de skulle søge, før ravjagten gik ind. Foto: Kim Dahl Hansen
Frants Kristensen gav deltagerne en instruktion i, hvor de skulle søge, før ravjagten gik ind. Foto: Kim Dahl Hansen

Opdateret 20. maj 2022 kl. 09:46

VOERSÅ: Det gyldne rav har været brugt til smykkemateriale i tusindvis af år og er lige så eftertragtet i dag som i bronzealderen.

Men hvordan er det lige, man finder rav ?

Ravsliberen Frants Kristensen, Sæby, er ekspert, og lørdag delte han ud af sin viden på stranden ved Voerså Havn.

Først aflivede han forestillingen om, at man skal være heldig for at finde rav.

- At finde rav kræver det viden om, hvor man skal søge, forklarede han.

Det er ikke der, hvor de fleste leder.

Rav skal findes på stranden blandt materiale, der har tilsvarende vægtfylde. F. eks. gammelt, mørkt træ, som har ligget længe i vandet. Men også i opskyl med den gullige bådsvamp kan man finde rav.

Frants Kristensens vejledning gav pote. Faktisk fandt alle turdeltagere rav.

- Men forholdene var også ideelle, siger han.

- Vi har haft en periode med pålandsvind ved molen, og lige inden vi begyndte turen, havde vinden lagt sig, samtidig med, at vandet trak sig tilbage.

Ravturen var et af Frederikshavn Kommunes naturarrangementer i efteråret.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden