På sporet af det tidlige Aalborg

Gravearbejde ved Budolfi Plads giver ny viden om Aalborgs tidligste år

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

For de fleste er vejarbejde lig med omveje og frustrerende ventetid, men for arkæologerne på Nordjyllands Historiske Museum er gravearbejdet en gave. Når der graves i de gamle kulturlag i byens hjerte, er det for arkæologerne som at få adgang til at læse i en åben bog, der har været lukket længe.

Nøk for nøk giver opgravningerne nye spor af det spæde Aalborg, som i vikingetiden blev kaldt Alabu.

- Alabu er det tidligst kendte navn for Aalborg. På nutidsdansk betyder det Borgen ved Vandrenderne, fortæller arkæologerne Stig Bergmann Møller og Christian Vrængmose Jensen, Nordjyllands Historiske Museum.

At Aalborg har navn efter sin befæstning, giver god mening. Aalborgs borganlæg med volde og voldgrave har været en central del af Aalborg fra vikingetiden og frem mod 1600-tallet, forklarer de to arkæologer. Arkæologerne håber derfor ikke kun at blive klogere på vikingetidens Aalborg, men også på byens befæstning frem mod 1600-tallet.

Når vi i dag kender navnet Alabu, er det fordi Kong Hardeknud slog mønt i datidens Alabu i den sene vikingetid i 1030-tallet. Han fik præget byens navn på mønterne, som derfor i dag fungerer som Aalborgs dåbsattest.

De tidligste tegn på en bosættelse i Aalborg kan imidlertid føres helt tilbage til 700-tallet, da der er gjort fund af grubehuse, som viser, at der allerede i den tidlige vikingetid har været en handelsplads ved Østerå.

Datidens vikinger var kommet for at blive. De tidligste tegn på en befæstning af handelspladsen er kun 100 år yngre.

- For otte-ni år siden blev hovedparten af grunden på Algade 9 midt i Aalborg gravet ud. Her fandt vi spor af en grøft fra 800-tallet, der formentlig er anlagt som en op til fire meter bred voldgrav, fortæller de to arkæologer.

Hvis man fører grøftens linjeføring videre mod Østerå, kan man se, at grøften afskærer et lille næs mod øst - og da man mod vest har haft den brede Østerå, har de to vandløb udgjort en naturlig forsvarslinje for en handelsplads på næsset.

At vikingerne, som jo ikke blot var et krigerfolk, men også et handelsfolk, har etableret en handelsplads ved Østerå er en nærmest naturlig følge af åens geografiske placering. Ved Østerås udmunding i Limfjorden havde man den nemmeste overfart på tværs af Limfjorden til Vendsyssel.

Senest i den sene vikingetid omkring år 1000 blev handelspladsen Alabu til by.

Fra sin spæde start var den nye by omgivet af vand, og som følge af datidens urolige forhold uden tvivl også befæstet.

Alabu - borgen ved vandrenderne - var født.

Men der er stadig meget, vi ikke ved om fødslens detaljer.

Da handelspladsen blev til by, blev vikingernes voldgrav ved Østerå fyldt op. Der er fundet spor af en mulig befæstning i 1200-tallet, men vi skal helt hen til 1320’erne, før arkæologerne tør melde ud, at de på ny har sikker viden om byens befæstning.

- I 1320’erne var hovedparten af Aalborg omgivet af en solid befæstning med 20-25 meter brede voldgrave, og 15 til 20 meter brede volde med tilhørende palisader på toppen, fortæller Stig Bergmann Møller og Christian Vrængmose Jensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.