På vandet til sommer: Førerløs havnebus på Limfjorden

Søfartsstyrelsen har givet grønt lys til test af havnebus på tværs af Limfjorden

Kurt Bennetsen (billedet) og resten af arbejdsgruppen bag den førerløse havnebus kan nu glæde sig over, at projektet kan gå ind i fase to. Foto: Henrik Bo

Kurt Bennetsen (billedet) og resten af arbejdsgruppen bag den førerløse havnebus kan nu glæde sig over, at projektet kan gå ind i fase to. Foto: Henrik Bo

AALBORG:Drømmen om en førerløs havnebus mellem Aalborg og Nørresundby er kommet et skridt tættere på. Søfartsstyrelsen har nemlig netop godkendt Limfjorden som testområde, og hvis alt går efter planen, kan det i 2020 blive muligt at komme fra Stigsborg Havnefront til Musikkens Hus på fem minutter - til bens eller cykel.

En arbejdsgruppe bestående af en række virksomheder og organisationer har tidligere igangsat projektet af Danmarks første havnebus over Limfjorden, der skal supplere den offentlige transport, og nu går det projekt altså ind i fase to: testfasen.

- Det er meget positivt, at Søfartsstyrelsen nu har givet grønt lys til fortsættelsen af projektet, siger borgmester for Aalborg Kommune og bestyrelsesformand hos Aalborg Havn, Thomas Kastrup-Larsen, og fortsætter:

Bæredygtig byudvikling

- Ruten mellem Stigsborg Havnefront i Nørresundby og Musikkens Hus i Aalborg er en fysisk sammenkobling af byen, men også et vigtigt element i den regionale udviklingsstrategi. Vi vil være Smart City, der ligger i den internationale top indenfor nytænkende og bæredygtig byudvikling. Havnebussen er endnu et skridt i den rigtige retning.

De nordjyske passagerer bliver dog ikke bare kastet ud på dybt vand. I den kommende testfase sejler færgen nemlig med to besætningsmedlemmer om bord. De skal gennemteste teknologien, så der er garanti for, at passagerne kommer tørskoede over fjorden, når færgen i fremtiden skal sejle autonomt.

- Der bliver arbejdet målrettet på at kunne sætte forsøgsfærgen med bemanding i fjorden allerede i løbet af sommeren. Og hvis alt går vel, håber vi på at have den førerløse havnebus klar til sin jomfrutur med 12 passagerer allerede i 2020, siger Thomas Kastrup-Larsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.