Bedsted

På vej ud af volleyliga

Afgørende kamp for Bedsteds kvinder på torsdag

Meget tyder på, at Bedsteds kvinder i volleyligaen rykker ned. Arkivfoto: Peter Mørk
Meget tyder på, at Bedsteds kvinder i volleyligaen rykker ned. Arkivfoto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

BEDSTED: Den absolut sidste chance for at klare frisag i volleyligaen tog Bedsteds kvinder hul på lørdag aften, da de ude mødte vinderne af 1. division Team Køge Talent i den første af to afgørende kampe. Og Bedsted gjorde det rigtigt svært for sig selv med et klart 0-3-nederlag.

Nu skal der nærmest mirakler til, hvis holdet skal vinde sammenlagt, når Køge torsdag kommer på genvisit i Bedsted Hallen.

Ifølge træner Lars Pinholt, så spillede Bedsted-kvinderne en rigtig dårlig kamp. Intet lykkedes for dem, og lige med undtagelse af Dorte Pinholt spillede samtlige spillere under daglig standard:

- Vi spillede en forfærdelig kamp. Vi er nok generelt lidt nede for øjeblikket og troen på tingene er meget lille. Et lille kollektivt sammenbrud, kan måske kalde det, mener træneren.

Mens Bedsted spillede med i første og andet sæt, som de tabte med henholdsvis 17-25 og 18-25, så blev de nærmest udstillet af de unge Køgetalenter i tredje, hvor de kun fik seks point.

Opskriften på overlevelse i ligaen er klar for Bedsted på torsdag på hjemmebane. En sejr på 3-0 og maksimalt 12 point i gennemsnit pr. sæt til Køge er et must, hvis ligalicensen skal fornyes.

- Vi skal ud og tro på et mirakel, og måske kan vi også håbe på et kollaps af de unge Køgepiger, når de kommer under pres foran et forhåbentlig tætpakket Bedsted hal, siger Lars Pinholt.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden